75 års Jubilæumsfest for idrætspladsen og indvielsesfest for den nye multibane på idrætspladsen i Idestrup.

                    LØRDAG den 30. JUNI 2018 i tidsrummet kl. 13.45 – 16.00

 

ForskønnelsesGruppen 4872 Idestrup har valgt at placere denne festdag for Idrætspladsen i Idestrup i smørhullet mellem Støtteforenings Loppemarked og Late Night i Idestrup.

 

Festen på Idrætspladsen går på to ben; 75 års Jubilæumsfest for Idestrup idrætsplads og indvielsesfest for B.1938s nye Multibane, der er en gave fra B.1938 til borgerne i Idestrup.

Borgmester John Brædder holder en Jubilæumstale for idrætspladsen, hvorefter han klipper snoren til den nye multibane, der bliver indviet med en gymnastikopvisning af Fredes drenge. Frede ledede sin første gymnastikopvisning i 1948, også i Idestrup.

Derudover vil der blive spillet forskellige boldspil på anlægget. Deltagerne vil her repræsentere flere generationer, der har dyrket boldspil på idrætspladsen i Idestrup gennem tiderne.

 

Programmet er følgende

Kl.13.45 Velkomst v/ Kaj Jørgensen.

Kl.14.00 Borgmester John Brædder holder festtale og klipper snoren til den nye Multibane.

Kl.14.10 Gymnastikopvisning på Multibanen v/Frede Petersens drenge 2 x 15 min.

Kl.14.40 De modne fodboldspillere spiller fodbold på Jubilæumsbanen.

Kl.14.40 De kommende fodboldstjerner spiller fodbold på Multibanen.

Kl.14.40 Der spilles tennis på IVTs tennisanlæg.

Kl.16.00 Festlighederne på Idrætspladsen slutter, men fortsætter som Late Night i Idestrup.

(Alle tider er ca. tider).

 

Arrangør:

ForskønnelsesGruppen 4872 Idestrup startede i 2013 og har i alle årene haft støtte fra Idestrup Grundejerforening, Idestrup Privatskole, Idestrup-Væggerløse Tennisklub, Idestrup Hallen og B.1938.

Merete Holse, Ida Paulsen, Henrik O. Bernth, Kaj Jørgensen, Klavs Hansen og Jes v Larsen har besluttet at gruppen opløser sig selv når denne Jubilæumsfestdag er slut.

ForskønnelsesGruppen takker alle der har bidraget til arbejdet med forskønnelses projektet omkring Idestrup idrætsplads.

 

ForskønnelsesGruppen 4872 Idestrup

v/ Jes v Larsen Bogfinkevej 14, 4800 Nyk.F.

tlf.nr. 23 21 38 99

Læs mere om B. 1938 under lokalhistorie på Hjemmesiden.